SUSPEKT (UDSOLGT)

Information

Dato

7. april 2017

Tid

20.00 - døre åbner kl. 18.30

Pris

Kr. 325 + gebyr

Køb billet

Billetsalget starter 26. oktober kl. 10:00 via ticketmaster.dk/livenation.dk

Info

Stående koncert
KUN FÅ BILLETTER TILBAGE!


SUSPEKT ANNONCERER TRE ARENAKONCERTER OG TRÆDER IND I DANSK LIVEMUSIKS SUPERLIGA 
 
Danmarks hiphop-gruppe nummer 1 bliver ved med at overgå sig selv - ikke mindst med deres liveoptrædener. Når de tager på tour i foråret 2017 er det derfor også helt naturligt, at det bliver på tre af Danmarks allerstørste scener, nemlig SCC, Forum og Aalborghallen. 
SUSPEKT om at skulle spille i Forum: 
- Vi jager konstant en drøm, det har vi gjort siden vi startede i 1999. Vi tror på mirakler. For os er Forum mytisk. Det er et enestående og specielt sted med en glorværdig historie. Vi kom selv i Forum til bl.a. 6 dages løb da vi var små. Vi sad der blandt resten af folket på tribunen mellem smøger, sport og fadøl, og blev grebet af den stemning stedet masserede ind i vores sjæl, som et Colosseum af intensitet og vildskab. Siden 2007 har vi altid mødtes med bandet foran Forum, uanset hvor i landet vi er taget hen for at spille koncerter, men vi har indtil nu kun turde drømme om en dag selv at tage bygningen under behandling… Og nu skal den straffes! 
 
SUSPEKT udgav i fredags, d. 21. oktober, deres nye single, ’Står Stadig’, som debuterede på P3 Guld i DR Koncerthusets Koncertsal og endnu engang beviser de, at de både som gruppe og musikalsk hører til i den absolutte topliga af dansk musik. 
SUSPEKT har i løbet af deres karriere høstet oceaner af anmelder-ros, solgt rekord mange albums og så blev de nomineret til en Grammy Award for samarbejdet med Kendrick Lamar. Successen for SUSPEKT fortsatte sidste år med DR’s dokumentarserie, ’Da Danmark Blev Suspekt’, som lå top 5 over de mest sete programmer på dr.dk. SUSPEKT har derudover tourneret landet rundt i 2016 og blandt andet optrådt i otte byer med Grøn Koncert-holdet, været på Nibe Festival og ikke mindst Smukfest. 
 
Som altid når SUSPEKT går på scenen, ved man ikke helt hvad der venter og tidligere har bandets optrædener været krydret med både nøgne nonner, slavedrenge og shots serveret i stilletter. En ting er sikker; SUSPEKT har udgivet musik i over 16 år og de er i den grad blevet folkeeje. Sidste år vandt de fem statuetter ved årets DMA, blandt andet Årets Live Band, som her var den vigtigste for bandet. På P3 Guld samme år vandt de publikumsprisen – igen en af de vigtigste anerkendelser for bandet. 
 
-Vi føler, at vi er lige der, hvor vi hører til og vi har de bedste forudsætninger for at fylde Forum. I 2015 vandt vi en DMA for årets bedste livenavn og det har vi tænkt os at leve op til med en enestående og energisk koncert, som kommer til at tage os selv og publikum på en rejse igennem fem albums, plus det løse… Og hvem ved, måske noget helt nyt. Vi kommer tordende som et hold og der er plads til alle! Det bliver den største danske indendørs hiphop-koncert nogensinde og vigtigst af alt… Vi vil lave en folkefest. 
 
Live Nation 
info@livenation.dk
 
KONTAKT I FORUM:
info@forumcopenhagen.dk
 
RYGNING:
I henhold til dansk lovgivning er det IKKE tilladt at ryge i Forum i forbindelse med arrangementet. Overtrædelse kan medføre bortvisning.
 
GARDEROBE:
Der er begrænset garderobe. Garderoben koster kr. 30,- pr. del



FIND FORUM


Der er mange måder at komme til Forum på. Bus, tog eller metro lige til døren. Klik her og se dine muligheder.

FORUM OVERSIGT


Få det fulde overblik over forum.
Åben saloversigtskort

Publikums
service


Hæveautomater, garderobe, parkerings muligheder, handikap faciliteter, glemte sager og generel information. Du finder alt dette på vores i vores sektion publikumsservice.

Vind fede præmier


Forum Copenhagen er en del af BC Hospitality Group. Tilmeld dig vores newsletters - vi trækker lod om en lækker præmie hver måned. Og så får du tilbud og nyheder om præcist de emner, der interesserer dig.  

Tilmeld dig her